Gæsteguide
På denne side kan du finde praktisk information om ophold ombord på vores Marine Suites.
Menu
Praktisk Information
Nedenfor kan du finde nogle af de oftest stillede spørgsmål. Tryk på et punkt for at læse mere om emnet.
Check-in: Kl. 14.00
(Nøglen findes i nøgleboksen ved siden af døren – koden hertil sendes sammen med bookingbekræftelsen)
Check-out: Kl. 11.00
(Døren låses, og nøglen placeres i nøgleboksen)
Som gæst ombord på vores Marine Suites har du adgang til Marinaens Wi-Fi. Det er gratis og brugernavn samt kode findes i bådene.
Du kan parkere ved Havnepromenaden 2A, 5800 Nyborg bagved autocamper-pladsen, ca. 50 meter fra vores Marine Suites. Parkeringen er gratis.
Sengelinned findes i skufferne under sofaarrangementet samt under trappen ved indgangen til båden. Der er redt op med nyvasket pude- og dynebetræk, lagen og rullemadrasser.
Håndklæder ligger klar i skabet, og viskestykker samt karklude er tilgængelige i køkkenet.
Hvis du har børn med ombord i Krabben, kan vi sørge for opredning med baby- eller juniordyner, betræk, lagen, rullemadras og håndklæder. Dette skal blot meddeles ved booking, så vi kan klargøre det til dig.
Har du brug for flere håndklæder under dit ophold, er det muligt at få ekstra mod betaling.
Hvis du har bestilt morgenmad eller tilvalgt en af vores luksuspakker, vil dette være klar til dig når du ankommer, enten opbevaret på køl eller tilgængeligt i køkkenet.
Vi ønsker dig velbekomme!
Hvis du har bestilt et SUP-board til brug under dit ophold, kan du finde det ved siden af båden i vandet, hvor det er fastgjort til metaltrappen.
Padlen til boardet ligger klar på bådens terrasse, så du nemt kan komme i gang med dit eventyr på vandet!
Du er meget velkomne til at medbringe din hund i vores Marine Suite, Søhesten, mod et rengøringsgebyr på 250,-.
Hunden skal holdes i snor, når du opholder dig på Marinaens område, og hvis hunden efterlades alene i båden, skal den kunne forblive rolig og ikke forstyrre andre gæster på Marinaen.
Vores Marine Suites, Søhesten og Rejen, er begge indrettet med et separat rum, hvor du finder et BioLet toilet, en vægreol og en lille håndvask.
BioLet toiletter er miljøvenlige, komposterende løsninger til affaldshåndtering, der fungerer uden vand og omdanner biologisk affald til kompost gennem en naturlig proces.
Du kan benytte almindeligt toiletpapir – husk blot at lukke brættet efter brug, så aktiveres toilettets roteringsmekanisme.
Denne mekanisme aktiveres efter hvert besøg samt en gang hver halve time. Toiletpapir, håndsæbe og håndcreme er til fri afbenyttelse på badeværelserne.
Servicebygningen med toilet og bad ligger kun 20 meter fra Marine Suiterne.
Adgang til badet koster 10,- for 5 minutter, og billetter med koder kan købes via touchskærmen*, der findes foran døren til servicebygningen.
Du kan tilkøbe flere minutter, hvis du ønsker det. Koden indtastes ved selve badet, hvorefter vandet tændes.
Døren til servicebygningen låses fra klokken 20.00 til 06.00, så du skal benytte en kode for at komme ind.
Koden findes i båden.
* Betalingen sker til Havnekontoret.
Vores Marine Suites rengøres af personalet hos Maduco Waterfront før og efter dit ophold.
Hvis du har brug for rengøring under dit ophold, kan dette arrangeres mod betaling.
Du bedes venligst benytte de opstillede containere til sortering af dit affald.
I skuffen under køleskabet i båden finder du grønne og sorte affaldsposer til henholdsvis madaffald og restaffald. Pap/papir, metal/glas og plast sorteres i de angivne containere.
Under dit ophold har du adgang til Sejlerstuen, som rummer et stort opholdsrum med køkkenfaciliteter, hvor du har mulighed for at tilberede og nyde din mad.
Derudover har du adgang til et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, som kan benyttes mod betaling til Marinaen.
Koden til vaskerummet kan købes via touchskærmen, der findes foran døren til servicebygningen.
Døren til servicebygningen låses fra klokken 20.00 til 06.00, så du skal benytte en kode for at komme ind.
Koden findes i båden.